Falsing, Falsing A/S: Effektiv integration af alle systemer, Uniconta

”Vores gamle C5-system blev ikke længere opdateret, og under alle omstændigheder havde vi behov for at udvikle systemerne, så de matchede vores vækst”.

Der er blevet skrevet en del fakturaer, siden VVS-forretningen Falsing A/S i Gentofte, blev grundlagt i 1948. Det oprindelige firma eksisterer i bedste velgående, men suppleret med to webhandelsvirksomheder: Complet VVS, der sælger VVS-komponenter, og Complet Living, der sælger designermøbler og boligtilbehør. De to webshops fra hhv. 2008 og 2014 omsætter for over 50 mio. kr. tilsammen og har dermed overhalet moderskibet. Væksten stiller nye krav til økonomistyring, så i dag holder Uniconta styr på de omkring 30.000 købs- og salgsfakturaer om året.

”Vores gamle C5-system blev ikke længere opdateret, og under alle omstændigheder havde vi behov for at udvikle systemerne, så de matchede vores vækst,” forklarer Kim Falsing, der er indehaver og tredje generation i VVS-dynastiet. Han fik anbefalet Uniconta af flere forretningsforbindelser og endte med at tage fat i Onzite, der er Uniconta partner. ”Vi fik en superprofessionel præsentation, der skubbede os ud over kanten, så vi kom i gang. De stod også for den uddannelse, der skulle til for at komme i gang.”

Effektiv integration mellem systemer

Et af de vigtigste krav fra Kim Falsing var, at Uniconta var i stand til at tale sammen med virksomhedens øvrige it-systemer. ”Vi var meget interesserede i at benytte elektronisk fakturaoverførsel, strømline vores tidsregistrering og i det hele taget automatisere vores processer,” fortæller han.

Falsing, Falsing A/S: Effektiv integration af alle systemer, Uniconta

”I vores gasafdeling har vi fx 4 kørende servicemontører til at servicere de 4000 kunder, der har et gasserviceabonnement på deres naturgasfyr hos os. Til at styre besøgsplanlægning, tidsregistrering, rapportering af det enkelte servicebesøg og meget mere bruger de på deres iPad et program, der hedder Smartday, der er helt integreret med Uniconta. Det betyder fx, at montørens kommentarer til næste besøg, foto af reparationer, kommentarer til det aktuelle besøg osv. bliver overført til Uniconta, der har en særlig funktion, så du kan gemme alle typer bilag og kommentarer i forbindelse ved kunden. Det sparer tid og gør det muligt at hæve serviceniveauet ved næste servicebesøg, fakturering eller eventuelle reklamationer.”

Det var også et krav, at det nye økonomisystem skulle være sky-baseret. Dels af hensyn til it-sikkerhed og back-up, dels fordi det giver store fordele i forbindelse med integration og distancearbejde.

Enkelt og brugervenligt

At skabe overblik ligger også højt på Kim Falsings liste over, hvad hans systemer skal kunne. Han er udlært som VVS’er og har aldrig sat sin fod på en handelsskole, så selv om han i dag er direktør for fire forskellige selskaber, har han ikke brug for flere tal end højst nødvendigt. Det skal være lettilgængeligt, enkelt og maksimalt brugervenligt, mener han. .

”Det er Uniconta. Man kan nemt – også uden at være regnskabsmand – køre en balance ud på indeværende måned, se hovedtallene og udviklingen. Det er også dejlig ukompliceret at sammenligne en periode med samme periode sidste år, eller med en helt anden periode.”

Men det vigtigste på listen er måske fremtiden. De to webhandelsvirksomheder tordner derudad, og Kim Falsing forventer en fordobling af omsætningen over de næste 5 år. Det er heller ikke usandsynligt, at der kommer nye virksomheder under paraplyen.

Fremtidssikret

”Derfor er det vigtigt for os at samarbejde med visionære folk, der ikke bare sidder og kigger på deres egen navle. Fx bliver evnen til datahåndtering afgørende for os. Det er forretningskritisk, at vores it-systemer kan følge med ind i fremtiden og blive ved med at leve op til kravene. Det har jeg stor tiltro, at Uniconta vil gøre. I det daglige oplever vi stor imødekommenhed, modtagelighed og vilje til at tilpasse deres produkter efter brugernes behov og ønsker.”

Også internt er fremtiden lagt til rette for familiefirmaet. Kim Falsings datter, Cecilie, er som fjerde generation ansvarlig for webudvikling og -marketing. Integrationen er komplet, fristes man til at sige.

Relaterede artikler

Vil du også gerne have effektiv integration?

Blev du inspireret af ovenstående kundecase, og gerne vil vide mere om Uniconta, så udfyld formularen, så kontakter vi dig.