Point S, Point S: Effektiv drift af værksted og lager, Uniconta

EFFEKTIV DRIFT AF VÆRKSTED OG LAGER

| Point S er en frivillig europæisk kæde af autoværksteder med fokus på dæk, fælge og almindelig autoservice. I Danmark er der 19 værksteder – og foreløbig har fem af dem valgt at skifte til Uniconta. Blandt andet fordi deres it-leverandør udviklede et specialmodul til administration af de dækhoteller, der er en vigtig del af forretningen for Point S-værkstederne.

Vi var 5 Point S-værksteder, der var på udkig efter et alternativ til de Navision-systemer, de fleste af os kørte med. De var ved at være uddaterede – og så var de dyre i drift. For eksempel kostede det en krig at oprette en ekstra brugeradgang,” fortæller Stine Kamper, der både er indehaver af et Point S-værksted i Nykøbing Falster og formand for indkøbsforeningen i Point S. Stine har været initiativtager til skiftet af økonomisystem, hvor hendes forretning har fungeret som pilot og prøvekanin for de fire andre.

”Med Uniconta får vi mere for pengene. I praksis betyder det, at jeg kan arbejde med regnskab, drift og fakturering, mens mine medarbejdere bruger systemet til salg. Før skulle jeg helst klare den slags tidligt om morgenen eller sidst på dagen, når vi ikke skulle servicere kunderne. Nu behøver vi ikke slås om adgangen, men kan passe hver vores opgaver på samme tid.”

Point S, Point S: Effektiv drift af værksted og lager, Uniconta

Spritnyt  modul

En af de vigtige funktioner for Point S var administrationen af deres dækhoteller, hvor kunderne får opbevaret deres sommer- eller vinterhjul, så de ikke fylder i entreen eller kælderrummet. Her er det afgørende, at der er fuldstændig styr på, hvor den enkelte kundes hjul er, når de skal bruge dem.

”Effektiv styring af dækhotellet var faktisk et af vores krav til systemet, da vi talte med JF-Data her i Nykøbing Falster om at levere en løsning baseret på Uniconta. Der fandtes ikke en standardløsning til lige præcis det, så de udviklede simpelthen et nyt modul til os, der specifikt er beregnet til det formål. Og det er ikke det eneste eksempel på, at Uniconta viste sig nemt at tilpasse og udvikle til den enkelte virksomhed,” siger Stine Kamper.

Bedre service giver gladere kunder

For eksempel har JF-Data hjulpet med at gøre varesøgningen langt mere effektiv end tidligere ved at udvide antallet af søgekriterier til 12. Samtidig opdateres alle priser centralt for alle butikkerne. Det betyder, at de 5 Point S-værksteder kan søge på producent, dækstørrelse, dæktype, pris og meget mere, når de skal servicere kunderne.

”Før kunne vi nærmest kun søge på et varenummer. Med Uniconta har vi fået et overblik over lageret, som gør, at vi kan servicere kunderne hurtigere og bedre. Det tager kun få sekunder at finde ud af, om vi har fx et givet dæk på lager – eller om vi har et andet, der opfylder de samme kriterier. Kunderne bliver glade – og vi sælger mere. Mere win-win kan det vist ikke blive,” understreger hun med et smil.

Nyt scanningsstytem

Stine Kamper er også glad for det nye scanning-system, som bipper varenummeret på alle varer, der går over disken, direkte ind i Uniconta. Det sparer hende for mange timers fejlfinding og rettelser af forkert indtastede varenumre. Og da værkstedet har en 24/7-service for særlige erhvervskunder, ser hun en stor fordel i at kunne tilgå systemet hjemmefra via iPad eller bærbar.

”Jeg bliver ofte ringet op fra en af færgerne til Tyskland, når de har en lastvogn med problemer ombord. Der giver det virkelig god mening, at jeg kan slå op i systemet og se, om vi de dæk eller de reservedele, der skal til for at få dem kørende igen – uden at skulle ned på kontoret,” fortæller Stine Kamper.

Let at komme i gang

Helt generelt har hun været meget tilfreds med implementeringen, der er gået uden større problemer. Faktisk har det været så nemt, at hun på et tidspunkt blev bekymret og tænkte, at det ikke kunne være rigtigt.

”Men det var det jo så. Uniconta er virkelig let at komme i gang med – og så har det helt sikkert hjulpet, at alle værkstederne havde erfaringer med Navision eller C5. Fundamentet er langt hen ad vejen det samme, så som bruger føler du dig hurtigt hjemme.”

Relaterede artikler

Vil du også gerne have et effektivt system, der er nemt at tilpasse din virksomhed?

Blev du inspireret af ovenstående kundecase, og gerne vil vide mere om Uniconta, så udfyld formularen, så kontakter vi dig.