Få dit økonomisystem på plads, inden den nye lov træder i kraft
Den tidligste deadline er juli 2024. Men det er for sent at begynde at bekymre sig, når systemerne skal til at levere.
Få dit økonomisystem på plads, inden den nye lov træder i kraft
Den tidligste deadline er juli 2024. Men det er for sent at begynde at bekymre sig, når systemerne skal til at levere.
Start i god tid, hvis I skal have et nyt ERP-system inden den nye bogføringslov træder i kraft
Den nye bogføringslov kan være omfattende at sætte sig ind i. Men står man for sin virksomheds egen bogføring, er det vigtigt at sætte sig ind i om I lever op til de nye krav. Ellers kan I risikere store bøder fra Erhvervsstyrelsen.
Der er mange ting at være opmærksom på, hvis I står over for at skifte ERP- eller økonomisystem eller for at anskaffe et for første gang. Derfor er det vigtigste punkt på agendaen at starte i god tid. Det giver jer tid til at foretage de rigtige valg – og det giver jeres leverandør tid til at levere på det, I beslutter jer for.
Digital bogføring er kun begyndelsen
Det mener Erik Nørskov, der er digital stifinder og inspirator for kunderne hos det statsautoriserede revisionsfirma Krøyer Pedersen.

Tjekliste før du vælger nyt økonomisystem
- Gennemgå og optimer arbejdsprocesser for at få alle gevinster med
- Sørg for, at implementeringen bliver forankret hos de medarbejdere, der skal bruge systemet i hverdagen
- Skab overblik over de tilpasninger, som jeres system har i dag. Ofte er de blevet standard i nye systemer eller erstattet med en endnu mere effektiv funktionalitet
- Vurdér om jeres nuværende integrationer også er relevante i et nyt system
- Sørg for at få alle relevante data med ved skift af system, så historikken følger med
- Få en leverandør, der forstår jeres forretning
- Vælg en løsning, hvor virksomheden ikke er bundet til én leverandør