Økonomisk lagerstyring med varekartotek

Overskueligt varekartotek med varenummer, tekst og priser

Lagerstyring i Uniconta er fuldt integreret i Uniconta, og opdelt i økonomisk og fysisk lagerstyring. Fysisk lagerstyring kræver tilkøb af Logistik i Uniconta.

Økonomisk lagerstyring er hvor varer og ydelser oprettes, købes og sælges. Varerne oprettes med varenummer, tekst og priser. Fordelen ved at oprette et varekartotek er, at man ikke skal skrive vareteksten manuelt ved fakturering, og man skal ikke huske priserne.

Man kan se den aktuelle økonomiske beholdning, mens bevægelser på varen kan ses i posteringsrapporten.  Der er desuden mulighed for at udskrive salgsstatistik på varerne samt en optællingsliste i forbindelse med lageroptælling.

Lager har tre salgspriser – hvor der kan vælges valuta. Har man brug for mere end 3 salgspriser, kan man udvide med Kundeprislister, der ligger i Logistik-modulet.

Ved valg af varetypen Vare har man valgt en type, der kan køres lagerstyring på – typisk en fysisk vare.
Varetypen Ydelser benyttes til f.eks. timer, kilometer, fragt – dvs. varer, der ikke lagerførende i beholdning

På varekartoteket kan man vedhæfte et billede, , der så bliver standardfoto for varen. Alle steder i Uniconta, hvor der er et varenummer, er der en menu ”foto”, som så vil vise varens billede for den aktuelle linje. I rapportgeneratoren kan man også indsætte fotoet, så det kommer med på fakturaen eller tilbuddet.

”Hele vores forretningskoncept handler om individuel tilpasning – og det går perfekt i spænd med, at Uniconta gør det nemt selv at bestemme layout, tilføje nye felter og alt det, der giver mulighed for at få det præcis, som man vil.”

Thomas Bøgelund, CFO

Fuldt overblik med Uniconta

Se, hvordan virksomheden får et sikkert beslutningsgrundlag med fuldt overblik.

Se flere video’er: Uniconta videobibliotek

Læs mere om Lagermodulet

Stamdata

  • Varetekst kan være på op 150 karakterer. Har man brug for mere beskrivelse eller oversættelse af varetekster til udenlandsk sprog, kan man udvide med funktionen Varenavnegruppe i Logistik
  • Manuel tildeling af varenummer eller automatisk tildeling via nummerserie på varegruppen
  • Varenummeret kan være 40 karakterer langt
  • Varenavn kan være 150 tegn langt
  • Kostpris i danske kroner og indkøbspris, hvor den kan vælges valuta
  • Gruppe, som typisk anvendes til konteringsopsætning, men også til automatisk varenummer oprettelse og angivelse KN8 koder og oprindelsesland til Instrastat og Listesystemet.
  • Enhedsbetegnelser, som er oprettet af Uniconta. Enhedsbetegnelser er oversat til 24 sprog, og betegnelser er også konverteret til elektronisk fakturering (OIOUBL).
  • Mulighed for 10 decimaler
  • Valg af primær leverandør, som benyttes ved genbestilling af varer som forslag
  • EAN-nummer felt som eventuelt benyttes til at udskrive varelabels med stregkode.
  • Vareplacering – varens placering på lageret
  • Kostprismodel – Fast kostpris, Gennemsnit eller FIFO
  • Giv slutrabat – må der gives rabat på varen
  • Skjul varen i salg og indkøb – mulighed for at styre om varen vises i søgningen ved oprettelse af salgsordre og/eller i indkøbsordre
  • Størrelsesangivelser – vægt, rumfang og karton
  • Mærke – mærke og art angivelse f.eks. Adidas, Golf – mulighed for søgning og filtrering
  • Alternativ vare – forslag, hvis varen ikke er på lager
  • EU-salg – angivelse af tarifnummer (KN8) og oprindelsesland – anvendes til Instrastat/Listesystem
  • Vedhæftning af notater og dokumenter på varen f.eks. tegninger, montagevejledning og billeder som vedhæftede dokumenter.
    Billeder kan udskrives på formularer f.eks. i tilbud.
  • Hvis man anvender Dimensioner, kan man angive forslag f.eks. Afdeling, Bærer og Formål
  • Prislister kan have mere end to decimaler på prisen, som man kan på lagerkortet
  • Varebeskrivelsen på varekortet kan have flere linjer
  • Minimumskøb på en vare
  • Prislister kan både søge en pris og en rabat
  • Alle dokumenter og vedhæftninger kan knyttes til en url, som åbner det pågældende website i browseren. Dette kan eksempelvis anvendes til at linke direkte til en leverandørs website, hvor der kan ligge billeder, forklaringer og vejledninger på et produkt
  • På prislister er der et tjekmærke, som afgør om Uniconta skal søge i discountgruppe før varegruppe
  • Rumfang, vægt og volumen på lagerkortet har 6 decimaler
  • På afgifter kan man inkludere en kostpris. Så vil afgiften på en indkøbslinje blive tillagt kostprisen for varen, og bogført på varetilgang
  • Hvis der er flere indkøbstillæg på samme varenummer i opsætningen, bliver de nu bogført på hver sin konto
  • På kreditor-faktura-linjen har man indkøbstillæg, så man kan se, hvad der er lagt på af indkøbstillæg
  • Når der bogføres købsfakturaer kan man tilknytte det fysiske bilag direkte fra indbakken, der skal knyttes til finansposteringerne. Dette gør det nemmere at håndtere flere købsfakturaer i indbakken til samme indkøbsordre
  • Afgiftstypen ”Kun en linje (sum)” sørger for, at afgifter af denne type på flere varer, blive lagt sammen, og vist som en linje i bunden af fakturaen
  • Fakturagebyr bruges til at tillægge fragt eller ekspeditionsgebyr i bunden af fakturaen. Det kan også bruges til at give rabat, hvis gebyret er negativt. Gebyret kan være afhængig af fakturabeløbet størrelse.

Rapporter

  • Kontoudtog på varer – bevægelser på debitor og kreditor
  • Posteringer – alle bevægelser på varen
  • Optællingsliste – til optælling og indtastning af optalt beholdning
  • Bogførte lagerkladder
  • Vare-/kundestatistik
  • Sælger-/kundestatistik
  • Uniconta pivot-tabel – visning af statistik ved definerede forvalg – måneds-, kvartals- og årsbasis
  • Uniconta stempler alle de dimensioner på lagertransaktionen, som finanstransaktionen får fra lagerposten. Dvs. at lagertransaktionen nu også arver dimensionerne fra ordrehovedet og varen

Tilretning – nye felter, nye kartoteker, nye funktionsknapper, nye rapporter

  • Uniconta værktøjskasse leveres standard
  • Nye felter til varekartoteket kan oprettes
  • Nye rapporter, hvis standard rapporter ikke dækker behovet

Hold overblik over dit lager

En af økonomisystemers vigtigste opgaver er at holde styr på lageret. Størrelsen på varelageret har nemlig stor indflydelse på regnskabet. Derudover er det en fordel at have en række informationer om varen. Det gælder for eksempel varens fysiske placering, specifikke vareinformationer og reservationer.

Unicontas knivskarpe lagerstyring

Lagerstyring er et oversigtsmodul som fremgår af Unicontas regnskabssystem. Det anvendes typisk til at holde overblik over varepartier, når deres fysiske placering og lagerværdi skal beregnes. Du får en aktuel beholdningsoversigt over lager, disponibelt lager, ordret og reserveret, som er nem at tilgå. Der fremgår både placering og kostpris ved den enkelte vare, så du får det samlede overblik.

Du har også mulighed for at opdatere modtagersedler for at undersøge, hvilke varer der er modtaget. Derefter kan du levere og fakturere ordren, selvom købsfakturaen endnu ikke er opdateret.

Det skal tilføjes, at lagerstyringen kun sjældent anvendes til enkelte materialer, som skruer og møtrikker. Her anvendes den almindelige lagerføring, der naturligvis også medfølger.

Simpel opretning af styklister

Styklister er en samling af varer, der udgør et vareparti, så partiet kan sælges som en enkelt vare. Færdigmeldingsfunktionen i Uniconta holder styr på de enkelte dele af partiets serienumre, placering osv. De enkelte dele trækkes fra varebeholdningen, når partiet er færdigmeldt.

Lokationsstyring med masser af muligheder 

Et af de helt store fordele ved Unicontas lagermodul er muligheden for lokationsstyring. Du får et økonomisk og fysisk lager i et, da du kan købe, sælge og flytte mellem specifikke lagersteder. Der oprettes dertil et automatisk lagerudtog, som viser lagerbeholdningens bevægelser og dennes betydning for lagerværdien.

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om effektiv, integreret lagerstyring med Uniconta, så kontakt os.
Vi anvender kun dine data til at kontakte dig.

Flytning af regnskab til Univisor (revisor)

Ønsker man at Uniconta A/S skal foretage flytningen af et eller flere regnskaber over til en Univisor, skal man udfylde denne formular: Flytning af regnskab. Regnskabet overgår dermed til et kunderegnskab, hvor det kun er Univisor, der har adgang.

Flytter man selv regnskab

Flytter man selv regnskabet ved at skifte ejer på regnskabet, kan man gøre det gratis. Læs mere: Overdrag firma til Univisor
Her skal man også huske at opsige abonnementet. Dette skal ske her: Opsigelse af Uniconta abonnement