Få udvidet håndtering af produktionsstyklister

Effektiv håndtering og fuldt overblik over igangværende produktionsstyklister

Produktion i Uniconta anvendes til håndtering af produktionsstyklister, og giver overblik over igangværende produktionsstyklister.

Uniconta håndterer 2 typer styklister – Styklister og Produktionsstyklister. Styklister kan benyttes som almindelige styklister, der færdigmeldes ved fakturering eller som en samleliste, hvori der indgår f.eks. afgifter eller fragt.

Uniconta Produktion kan udbygges med en række tillægsløsninger. Se mere på Uniconta add-on store.

Produktion i Uniconta må ikke forveksles med produktionsstyring, da Uniconta Produktion ikke håndterer ressourcer, maskintid, produktionstid m.m.

Produktionsordrer

Produktionsordrer kan oprettes fra produktionsordre modulet eller direkte fra salgsordren. Via den oprettede produktionsordre kan man se produktionslinjer, som viser de råvarer, der skal bruges til produktionen. Der er mulighed for at tilføje eller fjerne råvarer til produktionslinjerne.

Ved oprettelse af produktionslinjer kan man angive om råvarerne skal trækkes på lageret med det samme, eller om de skal reserveres til produktionsordren.
Der er mulighed for at indtaste forbrug af råvarerne løbende.

Færdigmelding

Produktionsstyklister skal færdigmeldes, hvor  råvarer trækkes fra lageret, og færdigvaren ligges på lager med det antal, som der er produceret.
Færdigmelding kan ske via en lagerkladde, en produktionsordre eller løbende. Beholdningen vises som bestilt eller som fysisk lagerbeholdning på produktionsstyklisten.

Der kan oprettes produktionskladder som benyttes til løbende at indtaste forbruget af råvarer til produktionen.

Færdigmeldte produktionsstyklister med produktionslinjerne gemmes, så man altid kan se indholdet på den færdigmeldte produktionsstykliste.
Gemte produktioner kan anvendes til at oprette en ny produktionsordre med samme indhold. Der er mulighed for at oprette produktionsgrupper til f.eks. angivelse af produktionsafdelinger.

De brugerdefinerede felter flyttes med fra styklisten over på produktionslinjerne, hvis de har samme navn og type.

I produktion kan man anvende referencenummer til simpel serie/batchnummersporing. Ved bogføring gemmes dette felt på lagertransaktionerne og fakturaposterne. Feltet kan bruges til hvad man har behov for, bl.a. som en simpel måde at registrere et serienummer på lagerposteringer.

Man kan direkte på en salgsordrelinje oprette en produktion. Så bliver der dannet et link mellem salget og produktionen. Når produktionen færdigmeldes, vil produktionsprisen blive skrevet ned på salgsordrelinjens kostpris.

Klar rapportering hos Shape Robotics

Uniconta har gjort dagligdagen nemmere for Shape Robotics med overblik over lager, ordrer og produktion.

Se flere video’er: Uniconta videobibliotek

“Det er helt afgørende for os, at produktionsstyring, registrering af både forventede og tilgåede timer, samt selve økonomistyringen hænger tæt sammen. Med vores store andel af produktionsordrer er det vigtigt for os at kunne planlægge og tilrettelægge enhver ordre nøje”

Kristian Hansen, Adm. dir.

Læs mere om Produktion

Overblik

Produktionsordre modulet skaber et overblik over de produktionsstyklister, der er i gang i produktionsafdelingen.

Produktion integreret med lagerstyring

På selve produktionsordre hovedet er der en række felter, til at styre, hvordan færdigvaren lægges på lager. Man kan sætte varen ”i produktion” og ”på lager” inden den færdigmeldes. Man kan løbende lægge antal på lager, og desuden styre lagersted. De samme funktioner, som gælder for varer, der bestilles i indkøbsmodulet

Genbestillingsliste med link til produktion

På genbestillingslisten er der mulighed for at springe til produktionslinjer for at se behov, og til produktioner for at se, hvad der er i ordre.

Produktion kan linkes til projekt

På produktionshovedet kan man tilføje projekt. Så vil varen ved færdigmelding blive lagt på lager, trukket ud igen, og lagt over på projektet. Samme funktion som man kender fra indkøb, der er linket til et projekt.

Reference mellem ordrelinje og produktion

Når man danner en produktion fra en ordrelinje, så dannes der en reference mellem disse to. Nu kan man i lokalmenuen springe til denne reference.

Fantomvare

En produktionsstykliste kan indeholde en anden stykliste, som udfoldes automatisk i produktionen. Det er det, som kaldes en fantomvare, og virker i n-niveauer.

Vedhæftede dokumenter

I produktionsmodulet kan man vælge at vedhæftede dokumenter skal gemmes i arkiv. Så vil dokumentet blive gemt på ”Færdigmelde varer”, ligesom vi kender det fra fakturaarkivet, hvor dokumenter fra ordren gemmes sammen med fakturaen.

Rapporter

Når en produktion færdigmeldes, så dannes der varelinjer. Disse linjer kan se i lagermodulet, men der kan man ikke se de brugerdefinerede felter. Nu kan man trække en rapport i produktionsmodulet, der kun omfatter de varelinjer fra produktionsmodulet, og se de brugerdefinerede felter. Det er helt analogt til hvad man kan i salg og indkøb, hvor der også er specialrapporter til at vise brugerfelterne. 

Andre funktioner

  • Udskrivning af produktionsordrer
  • En produktion kan tildeles en variant
  • ”Rediger alle” i produktionsordre
  • Ikon for vedhæftninger på produktioner
  • Produktion har nu fået ”udløbsdato”, som overføres til batchnummeret
  • På Færdigmeldte varer kan man se datoen for, hvornår produktionen blev oprettet

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om håndtering af produktionsstyklister med Uniconta, så kontakt os.
Vi anvender kun dine data til at kontakte dig.

Flytning af regnskab til Univisor (revisor)

Ønsker man at Uniconta A/S skal foretage flytningen af et eller flere regnskaber over til en Univisor, skal man udfylde denne formular: Flytning af regnskab. Regnskabet overgår dermed til et kunderegnskab, hvor det kun er Univisor, der har adgang.

Flytter man selv regnskab

Flytter man selv regnskabet ved at skifte ejer på regnskabet, kan man gøre det gratis. Læs mere: Overdrag firma til Univisor
Her skal man også huske at opsige abonnementet. Dette skal ske her: Opsigelse af Uniconta abonnement