Effektiv lagerstyring til dansk virksomhed
med antennerne ude i hele verden

Hvad har et containerskib i Golfen, et krydstogtskib i Caribien og en supertanker i polarhavet til fælles? Et godt bud ville være en eller flere antenner fra den danske antenneproducent AC Antennas, der forsyner især den professionelle søfart med det, der skal til for at holde forbindelsen med omverdenen. Med over 300 partnere verden over og aftaler med nogle af verdens største radioproducenter når virksomhedens antenneprodukter helt ud i hjørnerne af landkortet. Imens holder Uniconta styr på økonomi og administration.

”Det var ikke mindst Unicontas udvidede lager- og logistikfunktion, som fik os til at skifte fra C5 til Uniconta, da vi skulle skifte vores økonomisystem,” forklarer direktør Claus Matthiesen. ”Vores it-leverandør Endsearch leverede et statistik add-on, der gør det hurtigere at beregne og analysere behov i varedisponeringen – og med Uniconta bruger vi nu kun en halv times tid i kvartalet på at kalkulere, hvad vi skal producere og have på lager. Før kunne vi nemt bruge 2-3 dage på det.”

Lever op til løfterne

De kalkulationer er helt afgørende for AC Antennas evne til at leve op til deres løfte til kunderne om at shippe varerne senest 48 timer efter bestilling. Det kræver nemlig, at varerne er på lager. For at kunne lave den nødvendige produktionsplanlægning for over 200 antenneprodukter og nogenlunde lige så mange tilbehørsprodukter skal der være fuldstændig styr på lagerstatus, forbrug for både året og for de sidste 3 måneder.

”Det betyder meget for os,” siger Claus Mathiessen. ”Vores forretning er baseret på at være klar til at levere lige så snart kunden bestiller. Sammen med vores kvalitet og vores brug af den særlige crimping-teknik i stedet for lodning er vores leveringshastighed det, der differentierer os fra konkurrenterne. Så selv de mange timer vi sparer på at sidde og lave beregninger for det fremtidige behov, er i virkeligheden kun en del af det, vi opnår. Det virkelig vigtige er, at Uniconta på det punkt understøtter hele konceptet i vores tilbud til markedet.”

Erobring af nyt territorium

Når behovet for færdigvarer er beregnet, går det videre til produktionsafdelingen, som står for indkøbet af de mere end 2000 enkeltdele, der indgår i AC Antennas samlede produktsortiment. Med udgangspunkt i de dele bliver alle antennetyper samlet og færdiggjort i Glostrup. Det er med andre ord en kompleks og omfattende administration, der skal til for at holde trit med efterspørgslen, som heldigvis er støt stigende. Så der bliver kun mere brug for Uniconta i fremtiden. I selve produktionen anvender AC Antennas i øvrigt Dynamics NAV til produktionsplanlægning og andre opgaver.

”Vi arbejder på at øge vores andel af markedet for landbaserede antenner. Når det gælder udstyr til skibsfarten, ligger vi i dag i spidsen af feltet, og vi vil gerne udnytte vores erfaring og renommé fra det marked til at gå nye veje. Og vi er allerede godt i gang,” siger Claus Mathiessen.

Top