Ny bogføringslov: Tjek om din virksomhed er omfattet af de nye krav
Få styr på hvem der er omfattet kravene og deadlines i den nye bogføringslov.
Hvem er omfattet af den nye bogføringslov?
Som udgangspunkt er alle erhvervsdrivende virksomheder underlagt bogføringsloven. I følge den nye bogføringslov skal I bogføre digitalt, hvis din virksomhed er regnskabspligtig efter årsregnskabsloven. Det samme gælder andre virksomheder, foreninger m.v., hvis jeres nettoomsætning fra erhvervsdrift i to år overstiger 300.000 kr. Det kan du læse mere om her.
Endelig er også revisorer, bogholdere og andre, der udfører bogføring for andre virksomheder, omfattet af reglerne.
Hvilke krav er der til digital bogføring?
Kravet om digital bogføring omfatter følgende to grundlæggende bogføringspligter:
- At registrere virksomhedens transaktioner i et digitalt bogføringssystem
- At opbevare registreringer og de bilag, der dokumenterer registreringerne, i et digitalt bogføringssystem, eller som minimum opbevare en fuldstændig sikkerhedskopi heraf, på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.
Som virksomhed er I selv ansvarlige for at bruge et system, der er registreret som et godkendt bogføringssystem hos Erhvervsstyrelsen.
Vælger I at bruge et system, der ikke er registreret hos Erhvervsstyrelsen påtager I jer yderligere ansvar for, at systemet lever op til lovens krav. I det tilfælde kan du forvente, at jeres system vil blive tjekket i forbindelse med besøg fra Erhvervsstyrelsen.
Hvilke virksomheder er bogføringspligtige?
Den nye bogføringslov ændrer ikke på, hvem der er omfattet af bogføringspligt. Er din virksomhed omfattet af den gældende bogføringslov (før 1. juli 2022), vil I også være bogføringspligtige efter den nye bogføringslov efter 1. juli 2022.
Det betyder, at alle erhvervsdrivende virksomheder i Danmark uanset ejer- eller hæftelsesforhold er omfattet af bogføringspligten. Derudover er danske filialer eller faste driftssteder af udenlandske virksomheder også omfattet.
Foreninger, der udelukkende har et socialt, kulturelt, politisk eller humanitært formål og ikke tjener pengene hertil ved erhvervsdrift, vil ikke være bogføringspligtige. Hvis en forening derimod har erhvervsdrift det kan fx være udlejning af lokaler eller cafeteriadrift – vil den være bogføringspligtig. Enkeltstående erhvervsaktiviteter, fx afholdelse af et loppemarked medfører ikke, at en forening anses for erhvervsdrivende. Andelsboligforeninger anses for at være erhvervsdrivende og er dermed bogføringspligtige.
Virksomheder, organisationer mv. der ikke er erhvervsdrivende vil være omfattet af bogføringspligten, hvis de er afgifts- eller skattepligtige til Danmark. Endelig kan virksomheder mv. være omfattet, hvis de modtager offentlige tilskud.
Hvilke virksomheder skal bogføre digitalt?
Det er ikke alle bogføringspligtige virksomheder, foreninger mv., som skal bogføre via et digitalt bogføringssystem.
Ifølge den nye bogføringslov er I omfattet af kravet om digital bogføring hvis:
- Jeres virksomhed er regnskabspligtig efter årsregnskabsloven.
- Jeres nettoomsætning fra erhvervsdrift i to år overstiger 300.000 kr.
- Derudover er bogholdere og andre, der udfører bogføring for andre virksomheder, omfattet af kravet om digital bogføring.
Læs mere på erhvervsstyrelsens hjemmeside her: Digital bogføring i virksomheder og foreninger.
Hvornår kravet om digital bogføring træder i kraft, afhænger af virksomhedsform og omsætning.
Hvilke krav er der til systemudbydere af digitale bogføringssystemer?
Hos Uniconta A/S er vi løbende i dialog med Erhvervsstyrelsen, der er ansvarlig for implementeringen af den nye bogføringslov. Uniconta A/S garanterer, at Uniconta vil være et registreret bogføringssystem, som automatisk overholder alle love og regler, når den nye bogføringslov træder i kraft.
De digitale bogføringssystemer skal iflg. Erhvervsstyrelsen som minimum understøtte:
- Digitalisering af bilag
- Opbevaring af bilag i mindst 5 år
- Elektronisk bankafstemning
- Obligatorisk e-fakturering
- Beskrivelse af bogføringsprocedurer
- Data til offentlige myndigheder
- Krav til IT- og datasikkerhed
Uniconta overholder allerede alle ovenstående punkter. Hvis du bruger Uniconta, skal du derfor ikke være bekymret for om I lever op til kravene: Læs om Uniconta og Bogføringsloven.
Uniconta har udviklet et konverteringsværktøj, der gør det sikkert og nemt at skifte til Uniconta uanset hvilket regnskabsprogram, du bruger i dag.
Det sikrer en glidende overgang, hvor du hurtigt kan komme igang på egne data, og samtidig har historikken med.
Vil du vide mere?
Vil du gerne vide mere om Uniconta eller bogføringsloven, så kontakt os. Vi anvender kun dine data til at kontakte dig.