Uniconta A/S vinder Gazelle-pris efter massiv vækst

Uniconta A/S vinder Gazelle-pris efter massiv vækst

Pressemeddelelse, København 29. november 2023

Flere år med solid tilgang af kunder, massiv vækst og høj indtjening sikrede tirsdag Uniconta prisen som den hurtigst voksende virksomhed i Region Hovedstaden. 

Unicontas grundlægger, Erik Damgaard, kvitterede for anerkendelsen og for at have genfundet sin passion, som har skabt en ny iværksætter succes.

Med en vækst på 2.339 procent vandt Uniconta A/S tirsdag Børsens gazelle-pris som den hurtigst voksende virksomhed i region Hovedstaden i 2023. Idémand, grundlægger og drivkraft i Uniconta, Erik Damgaard, modtog prisen ved en kåring i Lokomotivværkstedet i København. I sin takketale kvitterede han for anerkendelsen af Uniconta A/S´s resultater:

”Da jeg grundlagde Uniconta var det med en passion for at udvikle software, der skaber værdi, vækst og udvikling i mindre og mellemstore virksomheder. Samtidig havde jeg personligt en mission om at genfinde passionen i mit arbejdsliv.  Gazelleprisen er en anerkendelse af Unicontas arbejde og resultater, men samtidig føler jeg mig privilegeret over, at min passion og mission er smeltet sammen, og at det igen er lykkedes at skabe en succesfuld IT-virksomhed fra grunden.

Én procent lever op til Gazelle-kriterier

Siden 1995 har Børsen kortlagt og kåret de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. Den årlige kåring er baseret på offentlige regnskaber, og under 1 procent af danske virksomheder kan leve op til de kriterier, som er indeholdt i Børsens Gazelle kåringer. De årlige kåringer har blandt andet som formål at hylde og fejre danske gazelle-virksomheder, der kan tjene som inspiration for andre.

Solid vækst for ung virksomhed

Væksten i Uniconta A/S på 2.339 procent er realiseret over de seneste fire år med blot 24 ansatte. Uniconta A/S blev grundlagt i 2015 med det mål at udvikle et cloudbaseret og komplet økonomisystem til mindre og mellemstore virksomheder. I dag anvender mere end 25.000 virksomheder Uniconta. Erik Damgaard er fortsat majoritetsaktionær i Uniconta A/S.

”Jeg er glad for, at vi er lykkedes med at skabe en succesfuld virksomhed, og jeg havde ikke drømt om, at vi på så kort tid skulle lykkes med at få så stor succes,” siger Erik Damgaard.

Flytning af regnskab til Univisor (revisor)

Ønsker man at Uniconta A/S skal foretage flytningen af et eller flere regnskaber over til en Univisor, skal man udfylde denne formular: Flytning af regnskab. Regnskabet overgår dermed til et kunderegnskab, hvor det kun er Univisor, der har adgang.

Flytter man selv regnskab

Flytter man selv regnskabet ved at skifte ejer på regnskabet, kan man gøre det gratis. Læs mere: Overdrag firma til Univisor
Her skal man også huske at opsige abonnementet. Dette skal ske her: Opsigelse af Uniconta abonnement