Tillægsløsninger og brugere
Klient- og serverløsninger, brugere og OData-adgang
Klient-løsninger og standard-brugere
En klient-løsning afvikles med en Uniconta standard-bruger. Dvs. man logger på Uniconta udefra via en Uniconta standard-brugers login. Her afleverer/behandler man kun data fra denne bruger. Et typisk eksempel er plugin, der ligger inde i Uniconta applikationen.
En standard bruger kan kun bruges til at afvikle løsninger, der enten afvikles som plugin inde i Uniconta eller løsninger, der er lavet via Odata. Se dog OData nedenfor.
Standard-bruger dækker her over alle pakker, dvs. Digital Bogføring, Standard, Business, Enterprise og Univisor.
Server-løsninger og server-brugere (server-login)
En server-løsning er kendetegnet ved, at man logger på Uniconta udefra via ét Uniconta login fra én enhed, der afleverer/behandler data fra flere medarbejdere, brugere eller enheder.
Denne type løsninger kan kun afvikles med en server-bruger. En server-bruger dedikeres til en server-løsning, hvilket vil sige, at der ikke kan logges ind på en klient-løsning.
En server-bruger anvendes til afvikling af løsninger, der udelukkende henter og/eller sender data ind/ud i Uniconta uden at en bruger logges på. Det er typisk løsninger, der hvor flere brugere har brug for samme indhold eller automatiserede processer som eks. faktura-indscanning.
En server-bruger kan godt anvendes til flere forskellige server-løsninger til samme kunde, men ikke den samme løsning til flere forskellige kunder. Her skal hver kunde have deres egen server-bruger.
Odata-adgang
Der er flere og flere, som anvender Odata til at behandle data fra Uniconta. Det betyder også øget belastning på vores servere. Derfor er der en pris for standardbrugere, der anvender Odata, som kommer oveni prisen for selve brugeren.
Kører ens løsning via Odata, kan denne også afvikles på en server-bruger. Det giver den fordel, at man kun skal betale én gang, hvis man har flere brugere, der kører OData, modsat ovenfor, hvor hver enkelt bruger, skal betale ekstra for Odata-adgang.
Udvidet serverkald
For at sikre, at Uniconta kører så optimalt som muligt, har vi løbende en proces, der kontrollerer, hvor mange gange på 24 timer en bruger kalder Uniconta’s servere. Årsagen er, at for mange kald nedsætter alle brugeres hastighed.
I Unicontas standard pakker er der inkluderet 5.000 kald per bruger per dag. Af disse 5.000 bruger Uniconta selv ca. 250 kald per døgn, så der er mange muligheder, for at udvikle og udnytte Uniconta yderligere.
Du kan læse her, hvordan man optimere sine løsninger: https://www.uniconta.com/developers-unipedia-global/api-global/minimize-network-traffic-and-optimize-speed/
Adgang til maksimalt 75.000 kald
Det har en pris hos Uniconta, hvis man udvikler en løsning, der kræver flere end 5.000 kald per døgn i form af større serverkapacitet og yderligere administration, men da vi ikke ønsker at lukke for disse løsninger, har vi besluttet, at der på alle brugere, standard som server, kan tilkøbes udvidet serverkald, der giver adgang til maksimalt i alt 75.000 serverkald pr. døgn.
Læs mere om, hvordan du tjekker hvor mange serverkald pr. døgn din tillægsløsning bruger her: https://www.uniconta.com/unipedia-global/count-number-of-api-calls/