Gå til Lager/Lagerkladde
Vælg den lagerkladde du ønsker at indtaste posteringer i.
Læs her hvordan du opretter en kladde…
Import fra fil
Der er mulighed for at importere lagerkladdelinjer via Importer fra fil – f.eks. en optælling, der er lavet i Excel. Importen skal sættes op inden brug.
Læs om opsætning af fil via import her…
Kopier og sæt ind fra Excel
Det er muligt at kopiere data fra Excel ind i kladden. Det kan af og til være nødvendigt at ændre i sine data i Excel, og derefter overføre dem til lagerkladden. Her skal man være opmærksom på at man skal kopiere både varebevægelsestype og kostpris eller kostværdi med ind fra kladden, da varenummeret, ved indsættelse fra Excel ikke selv slår denne op i vareoversigten.
Slet poster i kladde
Slet poster sletter alle posterne i kladden.
Indtastning i kladden
Vælg kladdelinjer fra Lagerkladde oversigten.
Tilføj post eller klik på F2 for oprettelse af kladdelinjer.
Version-90 Udfylder man Tekst feltet i lagerkladden, bliver det teksten, der bogføres på finansposten.
Version-90 Har man linjer i kladden, man ikke ønsker bogført, kan man sætte dem på vent, ve at sætte hak i Venter feltet, på kladdelinjerne.
Varebevægelse
På kladdelinjen skal der vælges en Varebevægelse. Typen stemples ned på vareposteringerne.
OBS.: For alle nedestående typer, hvor der overføres til finans gælder det, at udfyldes konti i lagerkladden overstyrer disse konti i standardopsætningerne.
OBS.: Posteringer, der kun er modtaget men ikke fakturamodtaget, kan ikke behandles i kladden. F.eks. flyttes.
Bevægelse | Regulering af beholdning UDEN finansposteringer. Denne bevægelsestype kan benyttes til flytninger, som beskrevet under typen Flytning, dog uden kostpris. Benyt IKKE denne type ved åbningslager i nyt regnskab Oftest bruges én af de andre bevægelsestyper beskrevet nedenfor. |
Salg | Anvendes hvis man ønsker lagerstyring uden anvendelse af salgsordrer Debitorkonto kan angives i lagerkladden Der dannes en lagertransaktion som vises på debitor Et salg registreres med et negativt antal, altså sælges der et styk fra lageret skal det noteres som -1 i kladden ved et salg. Bogføres på kontiene angivet på varegruppen i felterne Lager afgang, hvis feltet Modkonto (Lagerkladde) er tomt og der modposteres på Vareforbrug. Hvis feltet Modkonto (lagerkladde) er udfyldt bogføres på denne konto i stedet og modposteres på Vareforbrug. |
Indkøb | Anvendes hvis man ønsker lagerstyring uden anvendelse af indkøbsordrer Kreditorkonto kan angives i lagerkladden Der kan indkøbes batch- og serienr. varer via kladden, og tildeles en udløbsdato. Læs mere her… Der dannes en lagertransaktion som vises på kreditor Et køb registreres med et positivt antal, altså købes der et styk til lageret skal det noteres som +1 i kladden ved et køb. Bogføres på kontiene angivet på varegruppen i felterne Lager, tilgang (Lagerkladde) og Modkonto (Lagerkladde). Hvis feltet Modkonto (Lagerkladde) er tomt, bogføres på Lagerafgang i stedet. Bemærk! Da dette som standard vil medføre to posteringer på status-konti kan det anbefales på indkøbsposteringer i lagerkladden manuelt at indtaste ønskede konti til kontering direkte i kladden, da disse altid vil overstyre kontiene valgt på grupperne. |
Regulering | Anvendes til periodiske reguleringer af lagerbeholdninger. Må ikke bruges til bevægelser internt på lager. Bogføres på finanskontoen med systemkontotypen ”Lagerværdiregulering”, hvis en sådan systemkonto er oprettet, alternativt bogføres på kontoen i feltet Lagerværdiregulering på varegruppen, og der modposteres på kontoen angivet på varegruppen i feltet Modkonto (Lagerkladde). VIGTIGT! Hvis standard-kontoplanens opsætning af systemkonti bruges, dvs. at konto 5545 er angivet som systemkontoen til lagerværdireguleringer, og feltet Modkonto (Lagerkladde) også er udfyldt med en statuskonto, så vil begge posteringer blive bogført på konti under aktiver i kontoplanen. Vælg derfor eksempelvis at udfylde feltet Lagerværdiregulering på varegruppen med en driftskonto, eller udfyld feltet Finanskonto i lagerkladden, med den driftskonto, du ønsker at bogføre reguleringen på. |
Optælling
| Anvendes til lageroptælling. Lageroptællinger kan indtastes direkte i lagerkladden eller via Lager/Rapporter/Optællingsliste og derfra bogføres i en lagerkladde. I sidste nævnte tilfælde får kladdelinjerne automatisk typen Optælling. Registreres som forskellen mellem det på lageret registrerede og det optalte lager. Bogføres på finanskontoen med systemkontotypen ”Kladde til indtastning af tab/vind” og på kontoen angivet på varegruppen i feltet Modkonto (Lagerkladde). Hvis ikke der er defineret en systemkonto til tab/vind, så bogføres i stedet på kontoen angivet i feltet Tab/vind på varegruppen. |
Tab/Vind | Anvendes til Tab/Vind registrering. Et tab registreres med et negativt antal, altså et tab for lageret og skal noteres som -1 i kladden. Et vind for lageret skal registreres med et positivt antal, altså en gevinst for lageret, og skal noteres som +1 i kladden Bogføres på finanskonto med systemkontotypen ”Kladde til indtastning af tab/vind” og på kontoen angivet på varegruppen i feltet Modkonto (Lagerkladde). Hvis ikke der er defineret en systemkonto til tab/vind, så bogføres i stedet på kontoen angivet i feltet Tab/vind på varegruppen. |
Forældet | Anvendes til at regulere forældede og udgåede varer ud af lageret En forældet vare registreres med et negativt antal, altså et tab for lageret og skal det noteres som -1 i kladden ved forældet vare. Bogføres på finanskonto med systemkontotypen ”Kladde til indtastning af tab/vind” og på kontoen angivet på varegruppen i feltet Modkonto (Lagerkladde). Hvis ikke der er defineret en systemkonto til tab/vind, så bogføres i stedet på kontoen angivet i feltet Tab/vind på varegruppen. |
Færdigmeld | Anvendes til færdigmelding af produktionsstyklister Indtast i antalsfeltet det antal, der skal færdigmeldes |
Indgår i stykliste | Ved udfoldning af styklister vises de varer, der indgår i styklisten med denne type |
Åbning | Bruges til at lægge beholdninger ind på lageret i forbindelse med en opstart, hvor finansen er ført. Der bogføres ingen poster i Finans i forbindelse med denne bevægelsestype. Bemærk Uniconta beregner ikke importeret lagerposteringer. |
Flytning | Bruges til at flytte varer fra et lagersted og/eller placering til en anden. Varen flyttes med kostpriser. I kladden udfyldes felterne Til lagersted og Til placering med lagerstedet og placeringen, hvortil varen skal flyttes. I felterne Lagersted og Placering vælges lagerstedet og placeringen, hvorfra varen skal flyttes. Indtast +1 hvis der skal flyttes 1 stk. til det nye lagersted/placering. Der kan også flyttes mellem Dimensioner ved brug af felterne Fra Dimension og Til dimension. En flytning vil danne finansposteringer, hvis dimensionerne ændres. |
Åbning af lager/hvordan lægges varer på lager?
Ved opstart af lager er det muligt at copy/paste beholdning fra en excel eller csv fil ind på lageret.
Læs mere om hvordan man importerer fra excel her.
Ved import af vare på lager skal man vælge ‘Åbning’ i ‘Varebevægelse’ kolonnen under Lager/Lagerkladde og ‘Kladdelinjer’ knappen, som beskrevet nedenfor. Der genereres ingen poster i Økonomi, når man vælger ‘Åbning’, da økonomiposteringer allerede er ført.
Eksempel på åbning
Har man sine vare listet i Excel eller en CSV-fil, skal denne indeholde følgende felter: (overskrifterne skal være som i billedet herunder)
Disse data markeres i Excel, kopieres og sættes ind i kladden.
Bogfør kladden og dit lager er klart til brug.
Eksempel på flytning (kan benytte bevægelse på samme måde)
Det er muligt at flytte varer i mellem sine lokationer.
Fik man ikke placeret sine vare ud på sine lokationer i åbningen, kan man gøre det via følgende eksempel.
Her er der kun et lagersted, men man kunne også benytte sig af placering.
Eksempel på Regulering/Tab/vind
Her er et eksempel hvor man vil trækker en vare ud af lageret. For eksempel, til intern brug eller som tab.
En Lagerkladde skal sættes op under Lager/Lagerkladde som hedder, feks Tab/Vind eller Regulering. Her kan man vælge en Finanskonto og en Modkonto til automatisk kontering i denne kladde.
Finans konti til Tab/vind kan sættes som som systemkonti på kontoplanen eller på varegrupperne.
- I Lagerkladdelinjer vælger man ’Tab/Vind’ eller ’Regulering’ som ‘Varebevægelse’. Nu bruger Uniconta automatisk denne ‘Finanskonto’ og ‘Modkonto’ fra lagerkladdeopsætningen (se eksempel 1 nedenfor, hvor ’Modkonto’ og ’Finanskonto’ forbliver tomme ifelterne på kladdelinjer). Man kan også selv skriver en Modkonto og Finanskonto i Lagerkladdelinjer og systemet over skriver de lagerkladdekonti som står på lagerkladdeopsætningen (se eksempel 2)
- I lagerkladden taster man det antal af varen som skal trækkes ud. Det skal være tastet med minus ’-’. I dette eksempel er det vare 20-13, som vi trækker en af, ved at sætte ’-1’ i ’Antal’. Kostprisen skal inkluderes her (eller automatisk eller manuelt).
Eksempel 1 – Automatisk brug af lagerkladde-konti til at regulere i lagerkladden
Tryk på ’Bogfør kladde’ og simuler posteringer for at se at ’Finanskontoen’ og ‘Modkontoen ’ konti automatisk bliver brugt.
Eksempel 2 – Manuel indtastning af konti i lagerkladdelinjer
Man kan også selv skrive en Finanskonto og Modkonto på lagerkladdelinjer og systemet over skriver denne automatiste lagerkladdekonti. I eksemplet herned vælger brugeren konti 1330 (Vareforbrug – lagermodul) og 5545 (Varelager regulering) direkte på lagerkladdelinjen, hvilket overskriver valgte i kladdeopsætninge.
Tryk på ’Bogfør kladde’ og simuler posteringer.
Bogføring med Batch eller serienummer
Ønskes en bestemt vare med et bestemt serienummer eller en batch vare registreret via Lagerkladden så kan det gøres i direkte i Lagerkladden.
Tilføj feltet [Batch/Serienummer] og feltet [Vare] via Layout.
Vælg varen og registrer nu det Batch-/Serienummer der ønskes registreret.
Løs mere om batch og serienumre her.
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej