Der skal oprettes et Mandat for at kunne foretage opkrævninger hos Debitor. Et mandat er en juridisk betalingsaftale mellem virksomheden (Kreditor) og kunden (Debitor). Mandatet er et unikt id, som også identificerer kunden i Uniconta.
Betalingsaftalen skal underskrives af debitor før der kan foretages opkrævninger. Det anbefales at kontakte eget pengeinstitut for at sikre sig at aftalen udfærdiges korrekt efter gældende regler.
Oprettelse af Mandat
Først skal mandaterne oprettes i Uniconta. Det kan let gøres under Debitor.
Her kan der oprettes et mandat for en enkelt debitor eller et udvalg af debitorer.
Udvælg de debitorer der skal have oprettet et mandat og tryk herefter på knappen ‘Opret mandater’.
I dialogen vælges formatet og den skematype (Core, B2B), som mandaterne skal oprettes med.
Under Debitor/Vedligeholdelse/Mandater kan man administrere alle mandater.
Her er en gennemgang af felterne.
Kolonne | Read/Write | Beskrivelse | Note |
Konto | R | Debitorkonto som mandatet vedrører | |
Kontonavn | R | Debitor navn | |
Mandat | R | Et Mandat identificeres ved et unikt Id | Det er Uniconta, som automatisk genererer Id’et når der trykkes ’Gem’. Ønsker man selv at definere et mandat Id skal man benytte feltet ’Alternativt mandat’ |
Alternativt mandat | R/W | Alternativt mandat Id. Max 35 karakterer | Manuelt genereret mandat ID. Læs mere længere nede. Feltet kan ikke editeres når status er ‘Tilmeldt’ |
Status | W | Status kan have følgende værdier: <blank> Status ved oprettelse af nyt Mandat Tilmeldt Mandat er tilmeldt Afmeldt Mandat er blevet afmeldtNedenstående benyttes kun I den danske Nets-løsning Tilmeld Not used Afmeld Not used Sendt Not used Fejl Not used Ændring Not used | Dette felt kan opdateres automatisk eller manuelt |
Skematype | W | Følgende type kan vælges – Core – B2B | Core: Kan benyttes til b2b og b2c
B2B: Kan kun benyttes til b2b |
Tilmeldt | W | Angivelse af tidspunkt for hvornår Mandat er blevet tilmeldt | Dette felt opdateres manuelt |
Afmeldt | W | Angivelse af tidspunkt for hvornår Mandat er blevet afmeldt | Dette felt opdateres manuelt |
Statusoplysninger | R | Er en log over aktiviteter foretaget på det enkelte Mandat | Dette felt opdateres automatisk |
Identifikation af aftalen | R | Not used | Denne kolonne bruges kun i den danske Nets-løsning |
Nuværende Mandat | W | Not used | Denne kolonne bruges kun i den danske Nets-løsning |
Mandat vs Alternativt Mandat
Uniconta vil automatisk generere et unikt Mandat ID. Er det nye kunder vil det automatisk genereret ID være et godt valg, da man hermed er sikret en unikt ID.
Der kan være situationer hvor man selv ønsker at definere et Mandat Id og det kan gøres ved at angive et Id i feltet Alternativt mandat. Feltet Mandat erstattes med værdien i Alternativt mandat.
Note: Der er ikke validering for unikt Id når Alternativt mandat benyttes. Man skal derfor selv sørge for at Id’et er unikt.
Beskrivelse af knapper
Knap – Tilmeld
Følgende felter opdateres med tilmelding af et Mandat
- Tilmeldt dato = Dagsdato
- Afmeldt dato = <blank>
- Status = ’Tilmeldt’
- Skematype = <værdi angivet i dialogboks>
Følgende skal være opfyldt på debitorkortet for at opdatering via knappen accepteres.
- Debitor skal have Betalingsformat ’SEPA’
- Debitor skal have Kontotype ’IBAN’
- Debitor skal have en valid IBAN i Bankkonto feltet
- Debitor skal have et valid SWIFT nummer
Det er kun de markerede Mandater der vil blive opdateret.
OBS!: Får man en advarsel at ”Der er ikke markeret en post” læs ’System info’ kolonnen. Læs mere her.
OBS!: Tilmelding kan også foretages manuelt.
Knap – Afmeld
Følgende felter opdateres med afmelding af et Mandat. Det skal bemærkes, at det herefter ikke længere muligt, at oprette opkrævninger på kunden, som er tilknyttet dette Mandat.
- Tilmeldt dato = <blank>
- Afmeldt dato = Dagsdato
- Status = ’Afmeldt’
Følgende skal være opfyldt for at opdatering via knappen accepteres.
- Debitor skal have Betalingsformat SEPA
- Status = ’Tilmeldt’
Det er kun de markerede Mandater der vil blive afmeldt.
Note: Afmeldingen kan også foretages manuelt.
Knap – Vis/Skjul Statusoplysninger
Statusoplysningerne kan læses direkte i kolonnen, men for et bedre overblik kan de vises i bunden af skærmbilledet.
Indlæs mandat
Benyttes kun af den danske Nets-løsning.
Knap – Ændring
Benyttes kun af den danske Nets-løsning.
Knap – Aktiver
Benyttes kun af den danske Nets-løsning.
Ændring af Betalingsaftale imellem Kreditor og Debitor
Nedenstående er en generel beskrivelse. Det anbefales at kontakte eget pengeinstitut ved ændring af betalingsaftale (Mandat).
Det kan være nødvendigt at ændre en Betalingsaftale (Mandat) af forskellige årsager. Er det en B2B aftale skal debitor informere sin bank.
Nedenstående kræver involvering af kreditors og/eller debitors bank
- Kreditor skal ændre det unikke Mandate-Id ifm. med at en eksisterende Direct Debit løsning er konverteret til Uniconta.
- Kreditor identiteten er ændret p.gr.a fusion eller overtagelse
- Kreditor har ændret navn
- Debitor skifter bankkonto i sin eksisterende bank
- Debitor skifter bank og dermed også bankoplysninger
Annullering af Betalingsaftale
Nedenstående er en generel beskrivelse. Det anbefales at kontakte eget pengeinstitut ved annullering af betalingsaftale (Mandat).
En Betalingsaftale (Mandat) kan annulleres af Kreditor eller Debitor uden at bankerne skal informeres, hvis det er en B2B aftale er det typisk et krav at Debitor orienterer sit pengeinstitut.
Kreditor må ikke udføre opkrævninger af kunder som ikke har været aktiveret i de sidste 36 måneder.
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej