Gå til Økonomi/Vedligeholdelse/Moms
Her ses et overblik over alle momskoder, der er til rådighed i det pågældende firma.
Man kan tilføje nye momskoder ved at vælge knappen Tilføj eller vælg en eksisterende momskode og vælg knappen Rediger for at se alle felterne vedr. den enkelte momskode
I skærmbilledet nedenfor ses en oversigt over standard momskoderne i Uniconta.
Videoer vedr. moms
Du kan se følgende videoer vedr. moms:
- Oprettelse af momskoder
- Sådan bogføres med moms
- Afregning af moms
- Udlæs data til EU salg uden moms samt Intrastat
Beskrivelse af felter på momskoder
Felt | Beskrivelse |
Moms | Her indtastes kort navn på momskoden. F.eks “I25” for indgående moms 25% |
Navn | Her indtastes navnet på momskoden |
Momstype | Her kan der vælges om momsretningen er indgående eller udgående, dvs. om der er tale om Købsmoms (indgående) eller Salgsmoms (udgående) |
Moms operation salg | Her bestemmes i hvilken gruppe på momsrapporten beløbet skal placeres, hvis der i feltet Momstype er valgt Udgående moms. Læs mere her Momsoperationen moss skal vælges på momskoder der benyttes til One-stop-moms. Læs mere om One-stop-moms her. Momsretning. Læs mere her. |
Moms operation køb | Her bestemmes i hvilken gruppe på momsrapporten beløbet skal placeres, hvis der i feltet Momstype er valgt Indgående moms. Læs mere her![]() |
Beregningsgrundlag | Her vælges det, om f.eks. beløb i bogføringskladderne skal indtastes som brutto dvs. inkl. moms, eller som netto dvs. excl. moms. Læs mere i vores ‘Spørgsmål og svar’ guide her. |
Sats | Indtast satsen på momskoden, f.eks. 25 for alm. dansk indgående eller udgående moms eller 5,26 for dansk repræsentationsmoms. Satsen kan indeholder tre decimaler. Disse tre decimaler skal ende på 0 eller 5, som vist i eksemplerne nedenfor: Taster man 4,983 bliver der rundet op til 4,985 |
Momskode på transaktionen | Her vælges hvilken momskode, der skal gemmes på transaktionen. Vælges ingen tages momskoden valgt ifm. bogføring. |
Sats 2 | Dette felt udfyldes kun, hvis man arbejder med momskoder med flere satser. Læs mere her |
Momskode på transaktionen (2) | Dette felt udfyldes kun, hvis man arbejder med momskoder med flere satser. Her vælges hvilken momskode (Sats 2) der skal gemmes på transaktionen. Vælges ingen tages momskoden valgt ifm. bogføring. |
Sats 2 er også moms | Dette felt udfyldes kun, hvis man arbejder med momskoder med flere satser. Her kan det markeres om sats 2 skal indgå i momsrapporteringen eller ej. |
Fra dato | Fra hvilken dato gælder momskoden. |
Sats (Fra dato) | Fra hvilken dato gælder sats. |
Sats(2) (Fra dato) | Dette felt udfyldes kun, hvis man arbejder med momskoder med flere satser. Fra hvilken dato gælder Sats 2. |
Vis 0,0 på fakturaen | Her kan det vælges om momskoden skal komme med ud på fakturaen, selv om der ikke er trukket noget moms, men blot at momskoden indgår på nogle af linjerne. Dvs. nederst på fakturalayoutet hvor der oftest vises en linje med f.eks. moms 25%, som altid vises, hvis der er moms på fakturaen. Hvis man så også har linjer uden moms på fakturaen og har en momskode med 0%, så kan man vælge på momskoden med 0%, at markere dette felt, så kunden på den måde gøres opmærksom på at der er linjer med 0%-moms på fakturaen. |
Ekstern kode | Her kan man indtaste en ønsket ekstern kode på momskoden. |
Brug samme konto som transaktionen | Markeres dette felt laves momstrækket på samme konto som transaktionen. |
Finanskonto | I dette felt indtastes finanskontoen som momsen skal bogføres på. Hvis dette felt udfyldes, skal du ikke markere feltet Brug samme konto som transaktionen. |
Modkonto | I dette felt indtastes finanskontoen som momsens modpost skal bogføres på. Dette er f.eks. tilfældet på momskoder, der benyttes ved bogføring af varekøb fra virksomheder i EU, hvor fakturaerne vil være uden moms, men der skal alligevel bogføres moms, dog skal denne moms både debiteres og krediteres, idet beløbene skal medtages to steder på momsrapporten. På sådan en momskode, ville man derfor udfylde både Finanskonto og Modkonto. |
Moms operation (Modkonto) | Hvis der ønskes en anden momsoperation på modkonto-posten, end den der er valgt i felterne Momsoperation , Salg eller Momsoperation, Køb, så indtastes momsoperation til modkontoen her. |
Brug samme konto som transaktionen (Sats 2) | Markeres dette felt bogføres momsen på samme konto som transaktionen (Sats 2). |
Finanskonto (Sats 2) | Hvis feltet Sats(2) er udfyldt, skal du her indtaste den finanskonto momsen fra sats 2 skal bogføres på. Du må IKKE samtidig markere feltet Brug samme konto som transaktionen (Sats 2). |
Modkonto (Sats 2) | Indtast evt. modkonto til sats 2. |
Id | I dette felt kan du indtaste EUTraderID, VAT-number eller TAX Reference Number. Feltet skal kun udfyldes kun på momskoder, der benyttes til One-stop-moms, og hvor felterne Forretningsland eller Afsendelsesland er udfyldt Hvis der i feltet MOSS-type er valgt 003 eller 004, så er det ID’et på det faste forretningssted, der skal indtastes i dette felt. Hvis der i feltet MOSS-type er valgt 005, så er det ID’et på afsendelsesforretningsstedet, der skal indtastes i dette felt. Valget i feltet ID vil blive brugt ifm. fil-indberetningsfunktion til afregning af One-Stop-Moms til Skat. Læs mere om opsætning og afregning af One-stop-moms her. |
Momsland | I dette felt kan du vælge det land, som momskoden hører til. Feltet kan både bruges i forbindelse med One-stop-moms, men kan også bruges, hvis du f.eks. er momsregistreret i både Danmark og Sverige. På momsspecifikationen kan du afgrænse på momslandet, så du på den måde kan undgå at få f.eks. svenske momskoder medtaget på din danske momsopgørelse. Valget i feltet Momsland vil blive brugt ifm. fil-indberetningsfunktion til afregning af One-Stop-Moms til Skat. Læs mere om opsætning og afregning af One-stop-moms her. |
Forretningsland | I dette felt kan du vælge forretningslandet, der skal gælde for den aktuelle momskode. Feltet bruges ifm. One-stop-moms. Valget i feltet Forretningsland vil blive brugt ifm. en fremtidig fil-indberetningsfunktion til afregning af one-stop-moms til Skat. Læs mere om opsætning og afregning af One-stop-moms her. |
Afsendelsesland | I dette felt kan du vælge afsendelseslandet, der skal gælde for den aktuelle momskode. Feltet bruges ifm. One-stop-moms. Valget i feltet Afsendelsesland vil blive brugt ifm. en fremtidig fil-indberetningsfunktion til afregning af one-stop-moms til Skat. Læs mere om opsætning og afregning af One-stop-moms her. |
Momssatstype | I dette felt kan du vælge mellem Normal, Nedsat, Stærkt nedsat, Ingen (nul sats) og Midlertidig (Parkeringssats). Læs mere om disse momssatstyper på denne hjemmeside under Momssatser i EU-landene https://europa.eu/youreurope/business/taxation/vat/vat-rules-rates/index_da.htm Valget i feltet Momssatstype vil blive brugt ifm. en fremtidig fil-indberetningsfunktion til afregning af one-stop-moms til Skat. Læs mere om opsætning og afregning af One-stop-moms her. |
MOSS-type | I dette felt skal MOSS-typen vælges for den enkelte momskode. MOSS-typen svarer til linjekoden, der bruges i forbindelse med rapportering af One-stop-moms til SKAT. Valget i feltet MOSS-type vil blive brugt ifm. en fremtidig fil-indberetningsfunktion til afregning af one-stop-moms til Skat. På SKAT’s hjemmeside kan du læse mere om hvilke MOSS-typer i Uniconta der skal bruges til hvilke typer af salg: Fil-formatsbeskrivelse (SKAT) Læs mere om opsætning og afregning af One-stop-moms m.m. her. |
Momshierarki ved fakturering
Når Uniconta skal finde den momskode der skal benyttes til beregning af momsen, benyttes følgende hierarki.
Der hoppes kun videre til 2. prioritet, hvis ikke der findes en momskode under prioritet 1 osv.
- Momskode på ordrelinjen
- Kombinationen der ligger under debitorgrupperne og knappen Varebogføring, hvor du kan lave en opsætning per varegrupper/debitor gruppe
- Momskode på varegruppen, hvis der er valgt ‘Varegruppe’ i feltet Omsætningskontering på debitorgruppen.
Momskode på ordren, hvis der er valgt ‘Debitorgruppe’ i feltet Omsætningskontering på debitorgruppen
eller hvis der er valgt ‘Varegruppe’ i feltet Omsætningskontering, men momskoden ikke er udfyldt på varegruppen. - Momskode på debitoren, hvis der er valgt ‘Debitorgruppe’ i feltet Omsætningskontering på debitorgruppen
- Momskode på debitorgruppen, hvis der er valgt ‘Debitorgruppe’ i feltet Omsætningskontering på debitorgruppen.
Køb/salg af momsfritagne varer/ydelser
Hvis du sælger og/eller køber varer/ydelser, der er momsfritaget, men på de samme fakturaer køber/sælger varer/ydelser, der er momspligtige, så kan du lave en opsætning i Uniconta, således at systemet automatisk håndterer dette. Læs mere om dette i artiklen Køb og salg uden moms
Omvendt momspligt
Omvendt momspligt betyder, at du f.eks. køber varer, hvor din leverandør ikke opkræver moms, men du skal alligevel bogføre et momsbeløb ifm. købet og oplyse informationer vedrørende købet til SKAT ifm. din momsafregning. Dette er f.eks. tilfældet hvis du som dansk virksomhed køber noget fra en virksomhed i et andet EU-land.
Det kan naturligvis også være dig der er sælgeren, dvs. dig der sælger en vare til en virksomhed i et andet EU-land, og derfor skal danne en faktura uden moms, men hvor du stadig skal have generet informationer til SKAT ifm. din momsafregning, idet du skal oplyse informationer om dette salg i rubrikkerne på momsangivelsen.
Læs mere om håndtering af “Omvendt momspligt“.
Brugtmoms
Uniconta kan ikke håndtere automatisk beregning af brugtmoms.
Dette kan kun håndteres manuelt.
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej