Uniconta kan håndtere almindelige ind og udgående moms samt moms med omvendt betalingspligt.
“Omvendt betalingspligt ved indenlandsk handel med visse typer af it-udstyr, men kun ved såkaldt B2B-salg. De nye regler gælder således ikke ved salg til private.
Følgende produkter er omfattet af den nye ordning:
Mobiltelefoner af enhver art, herunder smartphones
Tablets
Bærbare computere
Spillekonsoller
Chips og microprocessorer
Omvendt betalingspligt betyder, at sælger skal udstede en faktura uden moms. I stedet skal køber beregne erhvervelsesmoms, men har samtidig fradrag for et tilsvarende beløb som indgående moms, hvis køber efter de almindelige regler har fuldt momsfradrag. Hvis der er tale om telefoner eller computere, som medarbejderne også må bruge privat, er der kun delvist momsfradrag.
Bogføringen af handlen afhænger af, om du er på køber- eller på sælgersiden:
Hos køber anbefaler vi, at der oprettes en ekstra konto i balancen under momsgæld med en tekst i retning af ”Erhvervelsesmoms ved køb af it-udstyr med omvendt betalingspligt”. Det vil nemlig lette afstemningen i forbindelse med momsangivelsen. På kontoen skal du kreditere momsen – beregnet som 25 % af købsprisen – ved køb af sådant udstyr, mens du debiterer kontoen for indgående moms.
Posteringerne på de 2 momskonti kan laves ved hjælp af en særskilt momskode. Den kan oprettes på samme måde som momskoden for EU-køb.
Kontoen for erhvervelsesmoms oprettes som en statuskonto i balancen. Når momsen angives til SKAT, medtages saldoen på kontoen i rubrikken udgående moms, der således bliver summen af den almindelige udgående moms og erhvervelsesmomsen.
Hos sælger anbefaler vi, at der oprettes en ekstra salgskonto i bogholderiet. Den kan fx navngives ”Salg med omvendt betalingspligt”. På kontoen krediteres salg af varer, der er omfattet af de nye regler, som på momsangivelsen skal indberettes i rubrik C.”
Dette styres på Moms operation, der kan adskille sig alt efter hvilket land firmaet har hjemsted i. (Sættes op under firmaoplysninger)
Vælges Momstype “Indgående moms”, så SKAL Momsoperation “Moms operation, Indkøb” sættes.
Vælges Momstype “Udgående moms”, så SKAL Momsoperation “Moms operation, Salg” sættes
Oversigt. “Moms operation, Indkøb”
“Moms operation, Salg”
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej