Version-88
Menupunkter der har ændret navne
I projektmodulet har flere menupunkter og knapper på båndet ændret navn i vers. 88 af Uniconta.
I nedenstående liste kan du se en liste med navnene i vers. 87 kontra navnene i vers. 88.
Vers. 87 | Vers. 88 |
Projekt/Projekt og knappen Fakturaer/Salgsordre | Projekt/Projekt og knappen Fakturaer/Fakturaforslag |
Projekt/Projekt og knappen Fakturaer/Opret Ordre | Projekt/Projekt og knappen Fakturaer/Opret fakturaforslag |
Projekt/Rapporter/Igangværende arbejder og knappen Opret acontofaktura | Projekt/Rapporter/Igangværende arbejder og knappen Opret acontoforslag |
Projekt/Rapporter/Igangværende arbejder og knappen Opret slutfaktura | Projekt/Rapporter/Igangværende arbejder og knappen Opret fakturaforslag |
Fakturering fra projekt
Nogle af menupunkterne til fakturering fra Projektmodulet har ændret navn i vers. 88. Se listen ovenfor under overskriften Menupunkter der har ændret navne.
Fakturaer fra projekt, der tidligere blev faktureret via ordremodulet, faktureres nu via Projekt/Fakturaforslag/Fakturaforslag eller Projekt/Fakturaforslag/Masseopdater.
Dvs. hvis du tidligere oprettede acontofakturaer/salgsordrer fra projektmodulet uden at bogføre disse, så kunne du i vers. 87 finde ordrerne under Debitor/Salg/Salgsordrer hvorfra du kunne bogføre fakturaerne. I vers. 88 finder du dem nu i stedet under Projekt/Fakturaforslag/Fakturaforslag, hvorfra du kan bogføre fakturaerne.
Bemærk dog at de “fakturakladder” du har dannet fra projektmodulet inden vers. 88, og som endnu ikke er faktureret, stadig skal faktureres fra ordrekartoteket under Debitor/Salg/Salgsordrer. Det er kun NYE fakturaforslag der overføres til det nye menupunkt under Projekt/Fakturaforslag/Fakturaforslag.
Læs mere om fakturaforslag her.
Overtid i timeregistreringskladder
Hvis du bruger timeregistreringskladderne i projektmodulet, så skal du i vers. 88 være opmærksom på, at der er indført en ekstra funktion, der gør det muligt for systemet automatisk at benytte 2 forskellige overtidsarter.
Det betyder at du i vers. 88 automatisk kan få oprettet 2 overtidslinjer i stedet for 1, som det var tilfældet før vers. 88.
Hvis en medarbejder f.eks. har arbejdet 40 timer i en uge, så kan dette resultere i 2 overtidslinjer ved kontrol/klarmelding af kladden. Der oprettes 1 overtidslinje med det antal timer, der er fra medarbejderens normtidskalender i den aktuelle uge (f.eks. 32 timer) og op til virksomhedens normtidskalender for den aktuelle uge (f.eks. 37 timer) dvs. en overtidslinje med 5 timer (37-32). Herefter oprettes der en overtidslinje på det antal timer, medarbejderen har overarbejdet ud over virksomhedens normtid for ugen, dvs. i dette eksempel 3 timer (40-37).
Denne nye funktion benyttes KUN hvis du under Projekt/Vedligeholdelse/Time/Kalendere har markeret feltet Standard på den kalender, der skal være virksomhedens normtid.
Hvis du ønsker, at der kun skal oprettes 1 overtidslinje, som det var tilfældet før vers. 88, så skal du derfor blot sørge for, at ingen kalendere har en markering i feltet Standard under Projekt/Vedligeholdelse/Time/Kalendere.
Læs mere om overtidsfunktionen i denne artikel Lønarter/Overtid
Kontrol af timeregistreringskladder
Der er ændret på det tjek der køres, når en timeregistreringskladde kontrolleres. Dette betyder at du kan risikere at få en fejlbesked med “Kombination ikke tilladt projekt(ikke fakturerbar)/Projektart(Fakturerbar)”.
Hvis du får denne fejlbesked i forbindelse med et internt projekt og en ej-fakturerbar art, så skal du markere feltet Lønart på linjen med fejl i timeregistreringskladden og taste F6 eller alternativt finde lønarten, som du har brugt på linjen, under Projekt/Vedligeholdelse/Lønarter og se hvilken projektart der står i feltet Art på lønarten. Tast nu F6 i feltet Art for at hoppe til projektarts-tabellen eller vælg Projekt/Vedligeholdelse/Projektart og find den pågældende art.
Tjek at der ikke står et markering i feltet Fakturerbar på projektarten, hvis der er tale om en art, der benyttes til interne timer.
Øvrige nyheder i projektmodulet m.m.
En liste over alle nyhederne i projektmodulet i vers. 88 finder du i her: https://www.uniconta.com/da/nyheder/update/uniconta-update-88
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej