Provision finder man under Firma / Vedligeholdelse / Provision.
For at kunne benytte provisionsudregning, skal der først oprettes medarbejdere, se Firma / Vedligeholdelse / Medarbejdere.
Når man har oprettet de medarbejdere der skal have provision, skal man åbne provisionsfanen og trykke på Tilføj.
Der tilføjes en ny linje hvor man kan udfylder følgende felter:
- Medarbejder: Her vælges den pågældende medarbejder fra en dropdown liste.
De næste fire felter, er de felter der styrer, hvorpå der skal beregnes provision. Man kan vælge et af felterne eller alle felterne.
- Vare: Her vælges, fra en dropdown liste, den aktuelle Vare der skal beregnes provision af.
- Varegruppe: Her vælges, fra en dropdown liste, den aktuelle Varegruppe der skal beregnes provision af.
- Konto: Her vælges, fra en dropdown liste, den aktuelle Konto der skal beregnes provision af.
- Kontogruppe: Her vælges, fra en dropdown liste, den aktuelle Kontogruppe der skal beregnes provision af.
Andre felter:
- Fortsæt: Fortsæt benyttes til en kontinuerlig beregning af provisionen
- Slået fra: Hvis denne beregning af provision ikke skal benyttes kan man sætte et hak for at slå den fra
- Pr. linje: Her vælges om der skal udregnes provision pr. faktura eller pr. fakturalinje.
- Grundlag: Her vælges om der skal udregnes provision af omsætningen eller dækningsbidraget
- Fastpris: Består provisionen af fastpris, kan man indtaste denne her, hvis der er valgt fastpris, kan man ikke benytte sig af Sats. Fastpris ‘overruler’ Sats.
- Sats: Består provisionen af en % sats, skal denne indtastes her.
- Fra dato: Hvornår er provisionsberegningen gældende fra. Her indtastes start datoen.
- Til dato: Hvornår er provisionsberegningen gældende til. Her indtastes slut datoen.
Provisionsberegningen
For at beregne provisionen, klik på ‘Provisionsberegning’ knappen under Firma / Vedligeholdelse / Provision og vælg hvilken dato der skal beregnes provision fra og til.
Klik på ‘Beregn’ og man man får en oversigt over den beregnede provision, for den valgte periode.
Man kan vælge at trække medarbejder feltet op i grupperingsfeltet, og gruppere på medarbejder. Man kan også vælge at gruppere på andet. Dette felt trækkes blot op i grupperingsfeltet.
Derefter kan man klikke på printeren oppe i højre hjørne og man kan printe sin rapport.
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej