Systemkonti angives i kontoplanen under Økonomi/Kontoplan i feltet Systemkonto.
Systemkonti benyttes til automatiske posteringer af f.eks. kursdifferencer, øredifferencer, overført årets resultat osv.
Mange vil nok genkende systemkonti som parametre i andre økonomisystemer.
Vi anbefaler at finanskonti der er opsat som systemkonti (dvs. feltet Systemkonto er udfyldt) også skal have en markering i feltet Spærret i kladde, så der aldrig bogføres direkte på disse systemkonti:
Du kan dog sagtens angive systemkonti på konti, hvor der i forvejen bogføres manuelt eller automatisk. For eksempel kan du anvende vareforbrugskontoen i driften til også at bogføre lager tab/vind.
Systemkonti kan kun angives på konti, der også kan bogføres på. Det vil sige konti med alle andre kontotyper end Overskrift, Sum og Beregningsudtryk. Læs evt. mere om kontotyper i denne artikel: Kontotyper i kontoplanen
Beskrivelse af de forskellige systemkonti
Systemkonto | Beskrivelse |
Konto til overførsel af årets resultat | Med knappen Dan primoposter under Økonomi/Vedligeholdelse/Regnskabsår nulstilles konti med kontotyper i resultatopgørelsen, og disse beløb, dvs. årets resultat, overføres automatisk til kontoen angivet som denne systemkonto. Typisk er det en konto under egenkapitalen. |
Afgiftskonto | Konti til opsamling af afgifter. Enten manuel bogføring eller via en særlig opsætning af varenumre og varegrupper, der indeholder afgifter. Det er udelukkende en oplysning og kan anvendes til rapportering. |
Udgående moms | Konto der opsamler udgående moms. Det er udelukkende en oplysning og kan anvendes til rapportering. |
Indgående moms | Konto der opsamler indgående moms. Det er udelukkende en oplysning og kan anvendes til rapportering. |
Kursdifference | Konto til bogføring af automatisk beregnede kursdifferencer ved køb og salg i fremmed valuta. Kursdifferencen opstår typisk, når kursen ændrer sig i tiden mellem fakturering og betaling. Vær opmærksom på at dimensioner ikke bliver vist på kursdifference konti. |
Øredifference | Konto til bogføring af øredifferencer. Vær opmærksom på at dimensioner ikke bliver vist på øredifference konti. Hvis du f.eks. modtager en indbetaling på 990 kr. på en faktura på 995 kr. så vil der normalt stå 5 kr. tilbage på debitorens konto efter bogføring af denne betaling. Men hvis du ifm. bogføring af betalingen markerer feltet Gennemtving udligning i kladden, så vil de 5 kr. automatisk blive bogført væk fra debitorens konto og ned på denne øredifference-konto. |
Momsafrunding | Konto til automatisk bogføring af momsafrunding. Ved fakturering beregnes momsen pr. linje, hvis der er mange linjer og nogle har ”skæve” beløb, kan det hænde at momssummen af hver linje ikke er lig momsen af den samlede sum excl. moms. Der kan være en eller få ører til forskel. Forskellen er momsafrunding og typisk en konto under ind- og udgående moms. |
Lagerværdiregulering | Konto til bogføring af bevægelsestype Regulering i lagerkladden. Systemkontoen anvendes typisk på en statuskonto, da den typisk repræsenterer til/afgang. Hvis denne systemkonto ikke er anvendt på en konto i kontoplanen, bogføres bevægelsestype Regulering i lagerkladden ikke i Finans. Systemkontoen har en modkonto, der angives under Lager/Vedligeholdelse/Varegrupper: i gruppen Konti: feltet Lager, tilgang (Lagerkladde), der typisk er driftkonto, der repræsenterer udgiften/indtægten. Konto til bogføring af bevægelsestype Regulering i lagerkladden. Systemkontoen anvendes typisk på en driftkonto, da den repræsenterer udgiften/indtægten. Hvis denne systemkonto ikke er anvendt på en konto i kontoplanen, bogføres bevægelsestype Regulering i lagerkladden ikke i Finans. Systemkontoen har en modkonto, der angives under Lager/Vedligeholdelse/Varegrupper: i gruppen Konti: feltet Lager, tilgang (Lagerkladde), der typisk er statuskontoen, der repræsenterer til/afgang. |
Kladde til indtastning af tab/vind | Konto til bogføring af bevægelsestype Optælling, Tab/vind og Forældet i lagerkladden. Systemkontoen anvendes typisk på en driftkonto, da den repræsenterer udgiften/indtægten. Hvis denne systemkonto ikke er anvendt på en konto i kontoplanen, bogføres bevægelsestype Optælling, Tab/vind og Forældet i lagerkladden ikke i Finans. Systemkontoen har en modkonto, der angives under Lager/Vedligeholdelse/Varegrupper: i gruppen Konti: feltet Lager, tilgang (Lagerkladde), der typisk er statuskontoen, der repræsenterer til/afgang. |
Modregning af momspligtig import | Indgår ikke i momsrapporten. Alle poster der har en momskode kommer med ud på momsrapporten. Det er 3 typer konti, der får en momskode: 1. Posteringskontoen. 2. Selve momskontoen i momskartoteket, der typisk er ind- eller udgående moms. 3. Evt modkonto på momskartoteket. Nr. 3 skal ikke med på momsrapporten. Den har ingen nytte der. Den fjernes fra momsrapporten ved, at angive at det er en ” Modregning af momspligtig import” som systemkonto på kontoen i kontoplanen.
|
Udgift for importmoms | Bruges til at beregne et procentbeløb (på nuværende tidspunkt 25%) af det anførte beløb, som bogføres på Udgift for importmoms og modposteres på modkonto af momskonto for importmoms. |
Fejlkonto | Fejlkontoen bruges til at opsmale de posteringer, hvor Uniconta ikke har en konto at “aflevere” konteringerne på. Skal altid oprettes. |
- Var denne artikel til hjælp? Har du spørgsmål til denne artikel, så klik her: Uniconta Support
- JaNej