RevisorNyt Juni 2022

Læs de seneste nyheder i Uniconta for Univisorer

LEDER

Uniconta fordobler omsætning og leverer rekordresultat i 2021

Uniconta A/S udvider kundebasen markant i 2021 og forventer fortsat fremgang i 2022. Øget digitalisering og skærpede lovkrav til små og mellemstore virksomheders dokumentationspligt får CEO, Erik Damgaard, til at se positivt på 2022 og på Unicontas udviklingsmuligheder.

Stadig flere små og mellemstore virksomheder  vælger Uniconta som platform for virksomhedens økonomi-systemer. Med en vækst i omsætningen på 85 procent i forhold til året før og med et resultat før skat på 11 millioner kroner, fortsætter Uniconta A/S sin kraftige vækst og fremgang i 2021. Omsætningen nåede således 32,5 millioner kroner i 2021 mod 17,6 millioner kroner året før.

Erik Damgaard, CEO Uniconta A/S

”Vi har i flere år investeret massivt i at udvikle en løsning, som gør det nemt, effektivt og sikkert for små og mellemstore virksomheder, at håndtere deres administrative processer. Det har virksomhederne og deres rådgivere kvitteret for i 2021, hvor vi i stigende grad bliver tilvalgt,” siger Erik Damgaard, CEO og grundlægger
af Uniconta A/S.

Fremgangen skyldes primært en betydelig organisk kundevækst, hvor cirka 20.000 virksomheder i dag anvender Uniconta. Ligeledes har Uniconta A/S i 2021 i stigende grad mærket de positive effekter af selskabets investeringer i at etablere og positionere den cloudbaserede løsning som et solidt og seriøst alternativ på markedet. Øget interesse for Uniconta blandt virksomheder med mellem 5 og 50 ansatte, som oplever et værditilbud med stærk korrelation mellem pris og funktionalitet, har betydet, at antal brugere per kunde er øget betydeligt i 2021 – og dermed også den gennemsnitlige licenspris. Uniconta A/S driftsresultat er således forbedret til godt 11 millioner kroner i 2021 mod et minus på 4 millioner kroner i 2020. Årets resultat bringer egenkapitalen i Uniconta A/S op på lige under 28 millioner kroner.

Læs hele lederen her

Ekstra sikkerhed med to-faktor login

Vi har udviklet Uniconta Authenticator App for at understøtte To Faktor Login. Efter login på Uniconta skal man bekræfte login på sin mobil. Dette glæder for alle typer af login.

To Faktor Login aktiveres ved at downloade Uniconta Authenticator App’en, og så aktivere To Faktor Login. I Windows klienten i ”min Profil” kan man deaktivere To Faktor Login.

Læs mere: Uniconta Authenticator App

Markante nyheder i version 89

Mine Favoritter på tværs af alle regnskaber

I topbaren er der kommet en stjerne, som indeholder brugerens egne favoritter. Står man på et menupunkt i hovedmenuen, kan man højreklikke og vælge ”tilføj til favoritter”. I værktøjsmenu kan man under ”Menu” redigerer favoritmenuen og lave undermenuer. Favoritmenu gemmes per bruger og er ens i alle regnskaber.

Læs mere: Mine favoritter

Enkel differencehåndtering i bankafstemning

Ofte besværliggøres bankafstemningen, når banken trækker gebyrer, eller der opstår forskel i valutakurser eller øredifferencer, så indbetalingen ikke stemmer overens med beløbet, der skal udlignes. Derfor har vi gjort det lettere for dig i Uniconta. Nu kan du nemlig enkelt og hurtigt udligne differencer – både på valuta- og øredifferencer samt gebyrer.

Læs mere: Enkel differencehåndtering i bankafstemning

Nordea og PEPPOL i AutoBanking

Nordea en nu blevet en del af AutoBanking. Vi kan nu tilbyde de vores kunder, der benytter Nordea som pengeinstitut, at de hver morgen automatisk får indlæst kontoudtog direkte ind i bankafstemningen. Den samme service, som vores Bank Connect kunder har. Vi tilbyder nu også afsendelse/modtagelse af fakturaer via PEPPOL-netværket. Det bliver en funktion, der skal aktiveres under Firma, og opsættes på den enkelte debitor, om de modtager OIOUBL eller PEPPOL.

Kalenderplanlægning

Vi har udbygget vores planlægningsmodul med en grafisk kalenderkomponent. Det er en kalender over alle medarbejdere og deres opgaver. Det giver et overblik over opgaverne, og hvordan de fordeler sig på medarbejderne samt i hvilke perioder, de er planlagt. I kalenderen kan der oprettes nye opgaver, rettes eller flyttes opgaver til nye perioder eller en anden medarbejder. Kalenderen minder meget om det, man kender fra Microsoft Outlook.

Læs mere: Kalenderplanlægning

Start/Stop i klient

Start/Stop som vi har i Uniconta Assistant app til at måle forbrugt tid på et projekt, er nu også kommet i Windows klienten. Ved stop gemmes der projektlinjer i projektkladden med den forbrugte tid.

Læs mere: Start/stop i klient

 

Økonomisystemet du kan vokse med

Til maj var det seks år siden, at vi lancerede Uniconta. Dengang var systemet primært tænkt som en afløser til Dynamics C5, som Microsoft havde besluttet ikke længere at videreudvikle. En stor del af brugerne kommer da også fra C5, men et kig hen over vores mange kunder viser, at Uniconta spænder meget bredere. Der er virksomheder med blot en enkelt bruger, mens de største på nuværende tidspunkt har over 400 brugere.

Men det er ikke kun på antallet af brugere, at der er forskelle. Også den funktionalitet, de benytter, varierer. Uniconta kan tilpasse sig kundernes behov og ofte udvikler de sig over tid ganske betragteligt i forskellige retninger og på områder, som de ikke lige havde forudset, da de gik i gang.

Læs mere: Uniconta – Økonomisystemet, du kan vokse med

Effektiv og automatisk bogføring – til fast lav pris

Papirer i hånden, dokumenter på et skrivebord, bilag i et ringbind hører fortiden til. Nutiden er datahåndtering i et enkelt flow, der afløser papirnusseriet og giver dig den nødvendige sammenhæng i forretningen. Paperflow er en tillægsløsning i Uniconta, der er fundamentet for fuld automatisering af bogholderiet. Det giver dig frihed, viden og sikkerhed gennem digitalisering og automatisering af din samlede dokumenthåndtering.

Prissætningen er nu tilpasset, så den følger vores prisstruktur med en fast månedlig pris pr. regnskab. Så er der ingen overraskelser.

Prisstruktur fra den 1. juni 2022

Paperflow indscanning – Kr. 99,- pr. måned pr. kunderegnskab.

NB! Denne pris er udover standardprisen på Kr. 10,- pr. måned pr. kunderegnskab hos Univisorer.

Flytning af regnskab til Univisor (revisor)

Ønsker man at Uniconta A/S skal foretage flytningen af et eller flere regnskaber over til en Univisor, skal man udfylde denne formular: Flytning af regnskab. Regnskabet overgår dermed til et kunderegnskab, hvor det kun er Univisor, der har adgang.

Flytter man selv regnskab

Flytter man selv regnskabet ved at skifte ejer på regnskabet, kan man gøre det gratis. Læs mere: Overdrag firma til Univisor
Her skal man også huske at opsige abonnementet. Dette skal ske her: Opsigelse af Uniconta abonnement