Accelererende vækst i Uniconta i første halvår 2021

Solid fremgang i antal forhandlere af Unicontas økonomiløsninger og en vækst på 49 pct. i antal slutbrugere i forhold til sidste år betyder, at adm. direktør og grundlægger, Erik Damgaard, forventer tocifret millionoverskud for hele 2021.

Fremgangen i Uniconta fortsætter. Med en solid vækst på 49 pct. i antal slutbrugere på Unicontas cloud-baserede økonomisystemer til mindre og mellemstore virksomheder fortsætter Uniconta sin positive udvikling i 2021. Uniconta fordobler bruttofortjenesten i forhold til samme periode sidste år og tilsvarende realiseres et driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) på 5,8 millioner kroner i første halvdel af 2021. En forbedring på mere end 8 millioner kroner.

Opjusterer forventninger til 2021

Den positive udvikling med accelererende vækst og øget anvendelse af Unicontas løsninger får Uniconta til at opjustere forventningerne til årets nettoresultat for 2021 til cirka 10 millioner kroner.

Erik Damgaard, CEO Uniconta A/S

”Uniconta har i både 2020 og første halvdel af 2021 udviklet sig mere positivt end forventet. Vi har en accelererende vækst i antal af slutbrugere, og vores forhandlere og revisorer bliver stadig dygtigere til at flytte kunder fra ældre og konkurrerende løsninger til vores nyudviklede Uniconta løsning,” siger adm. direktør Erik Damgaard, der er grundlægger af Uniconta og majoritetsaktionær i selskabet.

Fremgangen er realiseret efter en etableringsfase med strategisk fokus på udvikling af Unicontas økonomiløs-ninger til mindre og mellemstore virksomheder, styrkelse af forhandlernetværk samt Unicontas organisation og herunder supportfunktioner.

”Vi gik ind i markedet med priser, som var meget attraktive i forhold til den funktionalitet, vi tilbød vores kunder. I dag er vi mere markedskonforme, men stadig konkurrencedygtige. Min bedste vurdering er, at Unicontas fremgang skyldes en kombination af, at vi fortsat kan tilbyde kunderne rigtig meget funktionalitet til en attraktiv pris og – ikke mindst – sikre virksomheder en nem og sikker konvertering til vores løsninger,” siger Erik Damgaard.

Fleksibilitet og nem konvertering

Unicontas forretningsmodel er baseret på at tilbyde mindre og mellemstore virksomheder adgang til et komplet onlinebaseret økonomisystem, hvor kunderne betaler et månedligt abonnement for at få adgang til et fleksibelt og komplet økonomisystem. Majoriteten af Unicontas slutbrugere er i dag centreret på det danske marked, men selskabets løsninger er i dag implementeret i 45 lande og tilbydes i 23 sprogversioner.

Den positive udvikling i både 2020 og første halvdel af 2021 betyder, at Uniconta øger udviklingshastigheden på selskabets løsninger.

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om Uniconta, hvordan du enkelt og nemt skifter fra dit nuværende økonomisystem eller ønsker en online præsentation, så kontakt os.
Vi anvender kun dine data til at kontakte dig.

Flytning af regnskab til Univisor (revisor)

Ønsker man at Uniconta A/S skal foretage flytningen af et eller flere regnskaber over til en Univisor, skal man udfylde denne formular: Flytning af regnskab. Regnskabet overgår dermed til et kunderegnskab, hvor det kun er Univisor, der har adgang.

Flytter man selv regnskab

Flytter man selv regnskabet ved at skifte ejer på regnskabet, kan man gøre det gratis. Læs mere: Overdrag firma til Univisor
Her skal man også huske at opsige abonnementet. Dette skal ske her: Opsigelse af Uniconta abonnement